Information til samarbejdspartnere

Dagligdagen er individuel tilrettelagt, og tilgangen til borgerne er gennem KRAP, den kognitive ressource fokuserede og anerkendende pædagogik.

Der tages udgangspunkt i nærmeste udviklingszone hos den enkelte. Vi vedligeholder og udvikler borgerens evne til kommunikation, både den verbale og nonverbale. For at understøtte kommunikationen anvendes blandt andet TegnTilTale og piktogrammer. Den daglige struktur understøttes af konkreter og billeder.

Relationsarbejdet er af stor betydning og prioriteres dagligt for at kunne opnå progression på borgerens udvikling.

Vi arbejder bevidst med arousel hos den enkelte for at sikre mest mulig deltagelse i dagens aktiviteter.

Husets særlige indretning med mange mindre rum giver mulighed for at sikre elevernes forskellige læringsprofil, således det er muligt at sidde i eget rum, afskærmet for støj, men også med mulighed for at deltage i gruppe aktiviteter i et større rum.

Vi vægter et højt fagligt miljø og et tæt samarbejde med botilbud og pårørende. 

Tryghed og harmoni opnås ved struktur og genkendelighed i hverdagen.

Samværet er præget af respekt og har fokus på at understøtte den enkeltes ressourcer, så alle får den nødvendige støtte til at udvikle deres selvværd, selvstændighed og sociale forståelse gennem indholdsrige aktiviteter og samværstilbud. 

Da HUSET 43 både driver et specialiseret STU tilbud samt et aktivitets- og samværstilbud, samarbejdes der med UU vejledningen, myndighedsafdelinger, botilbud samt pårørende.

HUSET 43 tilbyder mulighed for pædagog- og ergoterapeut studerende at komme i praktikforløb i forbindelse med uddannelsen.

Det forventes, at alle i HUSET 43 kommunikerer og agerer med udgangspunkt i Struer Kommunes overordnede værdier og ordentlighed. 

Alt kommunikation skal være præget af værdighed både i ord og betoning.

I HUSET 43 gør vi os altid umage med at tale pænt til og om hinanden.

Målsætning er, at det skal være rart og godt at være i HUSET 43. Vi arbejder hver dag aktivt på at skabe et miljø, som højner trivsel for både personale og borgere. 

Kommunalbestyrelsen i Struer kommune fører tilsyn med HUSET 43.
I vejledning nr. 9330 af 21/03/2019 om retssikkerhed og administration på det sociale område kap. 39, pkt. 445 fremgår formålet med tilsynet som:

  • At påse, at borgerne får den hjælp, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som byrådet har truffet,
  • At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, og
  • At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer.

Kernen i tilsynsforpligtigelsen er, at myndighederne har pligt til at holde sig informeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddene samt at forholde sig til denne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov.

HUSET 43 forefindes på tilbudsportalen via dette link.

Kontakt

Huset 43

Ølbyvej 43
7600 Struer

T: 20701004

E: Huset43@struer.dk